Baby Bio

Baby Bio overtager biografen med småbørn og barnevogne den første onsdag hver måned (dog undtaget af helligdage og ferier).

Ved film start låses dørene til foyeren, således barnevogne og sovende babyer har fred.

Der vises 2 film i hhv. Sal 1 og Sal 2, begge med start kl. 11.00.

Biografen åbner kl. 10 med fuldt udvalg i kiosken og der opsættes et puslebord ude ved toiletterne. 

Der er personale i foyeren under hele forestillingen. Det betyder, at du frit kan vælge om du vil tage dit barn med ind i salen, eller om du vil lade det ligge og sove i barnevogn i foyeren. Sørg for at medbringe babyalarm, så du kan høre din baby.

Under forestillingen er der svagt lys i salen og lyden er lavere end normalt for filmvisning, så du kan holde øje med dit barn og der tages hensyn til de små ører.

 

Baby Bio Helsingør er også mere end en tur i biografen - vi ønsker nemlig at skabe et fællesskab for barslende forældre, også for dem som måske ikke kender så mange andre småbørnsforældre.

På nedenstående link kan du komme ind på vores Facebook gruppe hvor vi sammen finder ud af hvilke film der skal på lærredet og holder kontakt med hinanden.

Besøg Baby Bio's Facebook gruppe for at læse mere og blive en del af vores barselsfællesskab.

 

Klik på nedenstående link, for at komme direkte til facebookgruppen;

BABYBIO-HELSINGØR

 

 

 

 

 

Næste Babybio Film